en (sidste) onsdagstanke

Hej alle I søde læsere (familie, venner, veninder, studiekammerater, studielærere og andre med-læsere!) ;)


Her kommer så ikke bare én sidste onsdagshilsen, men dén sidste!!
Tiden har pludselig taget fart. Imorgen torsdag har Helle og jeg sidste arbejdsdag i "Kinder" og det er en splittet følelse. 


Jeg føler mig både lettet, klar, mættet og helt igennem glad for, at skulle vende hjem til dk og min hverdag der. 
Og så samtidig føler jeg......en mærkelig følelse i kroppen. Tror at det er en god blanding af en lidt trist følelse, underligt at mit halve års eventyr, nu er kommet til sin ende!


Jeg vil på ingen måde lægge skjul på, at dette halve år blev RET meget anderledes, end hvad jeg lige havde forventet mig! Det har været umådelig svært, at falde ind i kulturen i Kinder og dets arbejdsrutiner, alternative pædagogik, ind i mellem primitive tendenser osv. men samtidig har der været flere gode oplevelser i det, mest personlige kampe/udfordringer som er blevet til sejre, og derfor føler jeg nu, at det bliver underligt at skulle afslutte dette kapitel i mit liv! 


Jeg har i dag været til det afsluttende evalueringsmøde med pædagogen i min gruppe - og som alle I der har læst med fra start af ved, så har vi immervæk haft det svært i størstedelen af denne praktik..har ind imellem (meget af tiden) føltes som var det mit `waterloo´, om så at sige - men så igen; det endte i sandhed med, at blive en personlig sejr for mig, at vende denne kollegiale-arbejdsbarriere. Og dét føler jeg mig RIGTIG stolt og glad over!! 


Endvidere har jeg brugt størstedelen af denne praktikperiode til, at blive helt igennem opmærksom på mig selv i forhold til min kommende (om 6.måneder; 2 forestående eksaminer og én bachelor, som skal skrives og forsvares!! ) professionstitel; uddannet pædagog. 


Jeg er blevet bevidst om hvordan jeg ønsker at arbejde både pædagogisk, såvel som personligt - hvad jeg står for som pædagog og menneske. OG DET VILLE JEG PÅ INGEN MÅDE HAVE VÆRET FORUDEN!!- selvom rejsen dertil har været liiidt hård (meget ;) ) og tårerne har presset på, modet har været ved og give op og jeg har haft mistet mit (ellers altid) positive livssyn. :) :) Men jeg gjorde det!! 


Den endelige evalueringssamtale idag med pædagogen gik ualmindelig godt - og jeg er så glad for den endelige evaluering jeg nu får på skrift, men ikke mindst også de ting hun sagde til mig og begrundede med undervej! Jeg føler mig i dag opløftet, og med følelsen af stolthed i mit sind og hjerte! ...måske som en person der længe har trænet op til et marathon, rejsen/træningen undervejs har været hård - og tanken om, om det var det hele værd - eller man blot skulle give op, men dog har holdt ud - er det HELE VÆRD, når man til sidst har gennemført ruten, og efterfølgende står tilbage med følelsen af sejr og succes i krop og sind. Jeg har det, lidt ala dét !! ;) 


Nu skal det hele ikke blive så skide seriøst, men så alligevel....så havde jeg blot lyst til, at dele denne afrunding med Jer alle :) 


Jeg sidder nu her på min balkon i 24*, kigger ud over Ramblaen her i Poblenou som er dækket af den rareste aftenstemning, nyder den blide brise, lysskæret der kastes ud over gaderne - og den stjerneklare himmel ovenover mig.... 


Jeg kommer med sikkerhed til, at savne Barcelona når jeg efter noget tid har været i Danmark igen. Men på de dage, vil jeg tænke tilbage på denne fantastiske oplevelse - og selvom den var hård, ville jeg dog alligevel gøre det hele om igen! :) 


Jeg ved med sikkerhed, at det har været godt for mig, at bo alene (uden min danske familie-og venne netværk lige om hjørnet) i dette halve år - jeg er vokset så meget, på så mange måder, og det føles så fantastisk! <3 


Jeg vil slutte dette (nu lange) indlæg af og lige nyde udsigten fra min balkon lidt længere inden, at jeg hopper i seng og vågner op til min aller sidste dag i Kinder imorgen. :) 


Mange besos og tanker fra 
Michala 

Lige diverse billeder fra Sitges, den mest fantastiske by    blot 30 min. fra Barcelona, som jeg besøgte i fredags.