Hola mi amigos !
SÅ er det vidst på tide, at jeg kommer med den update på arbejds/praktik fronten. Det er nemlig kun få af Jer, som faktisk ved hvordan det går der...Jer jeg har Skype´t/ringet med.
Jeg har fra dag et følt, at det har været rigtig svært, at falde til i Kinder Barcelona - forstået på den måde, at i min gruppe er der max. 14 børn (dette er ikke sket endnu, imens jeg har været der) og hertil har vi været i mellem 3-5 medarbejdere dagligt. Og det har været svært helt præcist, at gennemskue hvilken rolle jeg skulle påtage mig, hvad der forventes af mig som studerende mv.
Dog er jeg også klar over, at én af grundene til, at det har været hårdt er, at jeg jo er ny! dette er jeg bekendt med er gældende alle nye steder man starter...at man lige skal ind i rutinerne, kende mennesker, og ikke mindst sine brugere - hvilket i dette tilfælde for mig, var en helt ny børne flok, som ikke alle taler flydende engelsk, men derimod spansk/catalansk, hollandsk, polsk mv. - derfor er der jo diverse sprogbarrierer i starten, når man skal lære hinanden af kende. :)
I og med, at jeg som sagt var bekendt med ovenstående faktorer, så gik jeg ind i kampen med godt mod (hvilket jeg egentligt selv mener, at jeg også husker hver dag!) og glædede mig til, at få en masse nye indtryk og ikke mindst oplevelser.
De første dage skulle jeg være observerende og iagttagende, begynde at lærer børnene af kende og alt det sædvanlige, som man plejer at gøre i hvilken som helst institution mv.
Dog som dagene gik, uge to gik i gang- og næsten var slut, og jeg stadig bare var "observant", synes jeg det var svært at spørge ind til hvad pædagogen på min stue forventede af mig. Indtil da havde jeg forsøgt at starte en dialog med hende flere gange, men jeg følte (og gør til dels stadig, nu en måned efter) at hun ser mig meget an - hvilket jo også, er helt i orden. Det virker bare ind i mellem ikke videre positivt... Men jeg har rigtig svært ved, at tolke hendes signaler, ansigtsudtryk, de ting hun siger - og derfor er dette også bare svært finde ud af, hvad man skal tage sig til.
Som ugerne nu er gået, har jeg selv forsøgt, at åbne mere op for hende. Fortælle hende nogle ting om mig, hvordan jeg er som person, interessere mig for osv. At jeg godt kunne tænke mig, at have noget jeg skal stå for dagligt. Har også fortalt hende at der sker mange ting på den personlige front, som påvirker mig meget. (bla. den heftige hovedpine, som jeg har døjet med i denne uge).
Og dette har hun været sød og forstående overfor, fortalt at hun sætter meget pris på at jeg fortæller hende. Derfor er dette nu bedre.
Så nu håber jeg virkelig, at dette bare var en "førstehånds"barriere vi begge har brudt (eller hvertfald er påbegyndt nu) ! :)
Jeg har så fået det ansvar, at jeg dagligt, når der spises `morgenmad´skal sidde ved bordet med de 4 største børn i gruppen, og sørge for alt kører. Det er jeg rigtig glad for, på denne måde lærer jeg nemlig børnene rigtig godt af kende. Megen dialog opstår mellem os her - og jeg kan virkelig mærke, at de børn som jeg sidder sammen med her, har fået tillid til mig, og nu føler sig frie til at henvende sig selv, spørge om vi skal lave diverse aktiviteter f.eks. læse en bog mv. samt føler sig frie til at grine og pjatte med mig. Det gør mig glad, og min arbejdsdag så meget sjovere! Som I sikkert kan forstå ;)
Endvidere har jeg rigtig svært ved, at forstår Kinder Barcelonas pædagogik, da det er så "alternativt", som de også selv kalder det.Måden de gør tingene på, de ting de ikke gør, deres arbejdsmetoder mv. Og det skaber dagligt frustrationer for mig. Disse har jeg mærket, bidt i mig, og talt ud om med Helle, når vi kom hjem. Jeg har haft rigtig svært ved, at `gruppe pædagogerne´ giver udtryk for, at jeg er der på lige fod med dem. Her er ikke noget hieraki, siger de selv. OG dog, synes jeg virkelig at det føles sådan.
Institutionen har som tidligere nævnt mange voluntører, praktikanter og så os studerende. Og det virker dagligt, som at disse er `arbejdskraft´ for at sige det lidt hårdt. De er os, og ikke pædagogerne som klare alle de praktiske ting, såsom at rydde op efter børnene, gøre klar til at skulle spise, hente tøj/sko, gøre rent efter børnene er hentet. Det er sjældent den givne pædagog, som gør dette. Dog får de det til at lyde som om, at "vi" (som hende og gruppen) skal gøre tingene, men det er typisk - og sjovt nok, aldrig dem som gør nogle af disse ting.
F.eks. så når børnene er afleveret kl 14.00 og vi hver i sær har holdt vores 15 min. pause - så er der dagligt møder derfra og indtil kl. 15:15, hvor vi får fri. Disse møder er både gruppemøder, men også samlet møder for alle grupper. Mandag og torsdag foregår disse på spansk, og disse er primært gældende for diverse pædagoger. Imens skal vi, voluntører, praktikanter, studerende - lave praktiske ting såsom lave en udgave af "barnets bog" med billed mv, rydde op i kasser og sortere osv. Og i og med, at møderne foregår på spansk, forstår vi ikke rigtig noget af det, men pædagogerne kommer heller ikke tilbage senere/dagen efter og fortæller os andre om, hvad de snakkede om.
Jeg lærer dagligt nye ting i institutionen, og udvikler mig meget, men jeg ville bare SÅ gerne være en del af resten - da jeg om under et år står og er færdig uddannet pædagog selv. :) Jeg er jo taget herned for, at lære så meget som muligt om at være `pædagog i et andet land og kultur mv´.
Dette har frustreret mig SÅ meget, da jeg som studerende, gerne vil inkluderes i de ting som sker, drøftes og evalueres. Jeg er her for at lære det pædagogiske felt - her overvejelser, udførelse, refleksion, hvilket jo ikke sker hvis ikke jeg bliver inkluderet i resten af møderne f.eks.
Det har været ret tydeligt fra start af, at de ikke før har haft danske studerende før. De vidste intet om vores opgaver, som danske studerende! og de papirer som Sara Crone (UCC udlandspraktik koordinator) havde sendt inden start, som de skulle læse og underskrive for så, at sende tilbage - var ikke læst inden vores start, derimod blot underskrevet.
Derfor tog Helle & jeg bla. dette op med praktikvejlederen i Kinder Barcelona på et møde (som vi havde med hende og en pige, fra Helles gruppe, som er der som volontør - på trods af hun er uddannet pædagog i Portugal!) i torsdags.
Det var egentligt mest meningen, at hun her skulle briefe os om hvilken pædagogik og hvorfor at de gør i institutionen, som de gør. Om Kinder´s pædagogiske principper og arbejdsmetoder mv.
Men vi valgte samtidigt, at tage disse frustrationer op - simpelthen forsøge, at få dem ud af verden! :)
Èn ting jeg har tænkt meget over i forhold til mine frustrationer, og hvordan jeg skal videreformidle dem er; at jeg er ny i deres land/kultur, ung, og studerende. Og jeg skal derfor ikke virke som om "bum, bum, bum - det her skal ændres for det fungere ikke optimalt" -agtigt og det er slet ikke min intention!! Jeg er blot funderende, stiller spørgsmålstegn og er nysgerrig. Derfor er det vigtigt, at være ydmyg og virkelig forsigtigt, når jeg `konfrontere´dem med mine frustrationer. Men det taler Helle & jeg meget om :)
- for ellers så træder vi dem hårdt over deres fødder, og så hedder det "farvel Barcelona - goddag Danmark", og det er der ikke nogle som ønsker.
OG vi havde en rigtig god dialog med Kaarina, som forklarede os forskellige ting om Kinder Barcelona, og mange af mine spørgsmåltegn faldt til jorden herefter. Jeg forstår nødvendigvis ikke det hele, men jeg kan nu `acceptere´ det hele meget bedre, da jeg har fået forklaring.
Derudover var hun ret glad for, at vi kom med disse forespørgelser om at blive inkluderet mere i møder, overvejelser, dialoger, dagligdagen - det var ikke noget de gjorde ellers, men hun synes at det ville være en nyttigt og brugbart for os.
Det gode ved at snakke med Kaarina er, at hun 1) selv er fra Finland, og derved kender lidt til den nordiske pædagogik anvendelse, og 2) hun har selv taget sin sidste praktik i institutionen for 4-5 år siden, og har derved nemmere ved, at huske hvordan man har det/ønsker sig, som studerende. :)
Jeg er SÅ glad for, at vi tog disse ting op - fik snakket ud om dem, og fik afklaring og jeg kan nu (imorgen mandag) starte endnu en ny uge i Kinder Barcelona, glad og positiv. Jeg tror -og håber på, at det hele nok skal blive nemmere og godt med tiden!
et lille skridt af gangen, og så går det hele
(forhåbentligt) som smurt... ;)
Besos, Michala.
P.s. Ha en faaaaaab´søndag - det vil jeg forsøge på. Idag byder Barcelona nemlig på 20*, fuld solskin og hygge med mine søde roomies. Måske Helle og jeg lige skal et smut på stranden?
We´ll seeeeeee :*
 |
Et stemningsbillede:
Fersken yoghurt m. friske jord-og hindbær
hertil toppet af med lidt cornflakes.
:) |
